Aktiehandelen er genoptaget for verdens største bryggeri

Handelen med aktier i verdens største bryggeri, AB Inbev, er genoptaget klokken 16.20 efter at have været indstillet siden kort efter middagstid fredag.

Aktien ligger 2,9 pct. højere i 113,45 euro, hvilket er omtrent samme niveau, som aktien lå i, da handelen blev stoppet.

Handelsstoppet fulgte en melding fra de kinesiske myndigheder om at godkende fusionen mellem AB Inbev og Sabmiller, verdens to største bryggerier og konkurrenter til Carlsberg.

Ved handelsstoppet forlød det, at det skete op til offentliggørelsen af en meddelelse.

Ifølge Bloomberg er der forlydender om, at fusionspartneren Sabmiller er på vej med en anbefaling vedrørende det seneste reviderede købstilbud fra AB Inbev.

Verdens to største bryggerier annoncerede fusionsplaner i november, men en række utilfredse investorer – såsom Aberdeen Asset Management – har meldt ud, at et revideret købstilbud prissætter selskabet for lavt og kaldt tilbuddet for uacceptabelt.

AB Inbev forsøgte at gyde olie på vandene tirsdag ved at hæve buddet på Sabmiller til 45 pund per aktie fra tidligere 44 pund per aktie. Dermed blev Sabmiller værdisat til omkring 79 mia. pund – eller 701,85 mia. kr.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and